Velkommen til min side
Er du pårørende til et menneske med psykisk sårbarhed eller sygdom?
Jeg har særlig erfaring med støttende og terapeutiske samtaler, når man er pårørende. Som pårørende kan man opleve svære udfordringer, og derfor have brug for professionel hjælp.
Afmagt, skyld, og tab af håb er følelser, der kan fylde meget som pårørende, uanset om det er dit barn, din søskende eller en anden pårørende der er ramt.
Jeg kan hjælpe dig ved at du kan føle dig mindre ensom med disse svære tanker og følelser. Jeg kan hjælpe med at opdage flere nuancer i din fortælling, bedre at rumme det du er midt i, og dermed også åbne op for nye handlemuligheder.

"Jeg hjælper dig med at skabe mening i din udfordring"
Psykoterapeut Odense: Terapi nær Odense
Jeg hjælper mennesker der er forældre, søskende eller på anden måde pårørende til et menneske med en psykisk sygdom. Sammen bruger vi psykoterapien og psykoterapeutiske samtaler til at støtte op om dig, så du får de bedste betingelser til at du og familien kan trives bedst muligt, i de livsvilkår I har lige nu.
Det kan være godt at huske på, hvor hjælpsomt det kan være at dele det der er svært med andre eller én anden. Det kan være med til at give håb og til at åbne op for de drømme du har for dit eget liv.
Hvad er psykoterapi?
Psykoterapi er en terapiform, hvor man gennem samtaler hjælper klienter med at håndtere personlige psykiske udfordringer.
Der findes mange forskellige retninger og metoder indenfor psykoterapi, men fælles for dem alle er, at psykoterapi bygger på en tryg, åben og tillidsfuld relation mellem dig og din psykoterapeut. Jeg er uddannet indenfor den systemisk narrative retning. Læs eventuelt om hvilken retning jeg er uddannet i her.
Relationen er fundamentet for at kunne arbejde med de udfordringer du står overfor, og for at kunne finde indre ro i en ellers kaotisk situation.
Hvordan foregår psykoterapi?
Et psykoterapeutisk forløb starter med, at vi sammen taler om, og skaber os et overblik over, hvorfor du har valgt at starte i terapi, og hvad du ønsker at få hjælp til. Dette hjælper os til at blive tydeligere på, hvad det terapeutiske arbejde skal indeholde, og hvad der er vigtigt for dig at arbejde med.
Gennem samtalerne, undersøger vi den udfordring du står i fra forskellige perspektiver. Jeg hjælper dig med at få øje på flere nuancer i de udfordringer du er midt i, og sammen finder vi både styrker, ressourcer og nye veje du kan vælge at gå ad.
Vi taler både om de tanker og følelser du er optaget af lige nu, og også om hvilke nye handlinger eller nye skridt du ønsker at tage. Dette arbejde kan hjælpe dig med at få en dybere forståelse af dig selv, og af hvordan du kan komme tættere på de håb og drømme du har for dig selv.
I psykoterapi arbejder jeg med...
De fleste pårørende, går meget alene med svære tanker og følelser som angst, bekymring, magtesløshed og mange andre svære følelser.
De fleste mennesker der er pårørende til én med en psykisk lidelse, oplever en følelse af sorg, og kan have brug for hjælp til at få en dybere forståelse af hvordan de selv har det.
En psykoterapeutisk samtale kan hjælpe pårørende med at forstå sig selv lidt bedre, hvilket kan bidrage til at noget giver mening og skabe mere indre ro i en ellers kaotisk og meningsløs situation.
"At man forstår sig selv lidt bedre, kan hjælpe til at noget giver mening, det kan være med til at give mere indre ro i en ellers kaotisk situationen."
Pårørende jeg møder, er ofte i svære udfordringer over meget lang tid. Dette gør, at vi mennesker udvikler mange strategier for at kunne få hverdagen til at fungere, og for at tage ansvar for både den der er ramt, og andre relationer i og tæt på familien.
Det giver mening at disse strategier kan være hjælpsomme, samtidig med at de også indimellem spænder ben for at der kan ske en forandring. Man kan sige, at de også indimellem kan være vedligeholdende i det system en familie helt naturligt udgør.
For at kunne arbejde med denne udvikling, kræver det en tillidsfuld relation til en psykoterapeut eller anden professionel hjælp. I det trygge rum, vil man kunne få sparring og hjælp til at komme videre, også med sit eget liv.
Mange mennesker der er pårørende, kan have brug for individuel psykoterapi, for at understøtte den personlige udvikling, der også helt naturligt følger med dét at være pårørende.
Herunder kan du læse mere om det at være pårørende, og de mange facetter der kan være i spil.
Jeg tilbyder en kort uforpligtende snak pr. telefon. Her kan vi tage en snak om det du står midt i, og du kan få en fornemmelse af, om det er samtaler med mig du ønsker.
Psykoterapeut Odense
Noget af det vigtigste ved psykoterapi er relationen til terapeuten. Det er også årsagen til, at mange mennesker gerne kører et stykke for at komme i terapi hos en psykoterapeutisk klinik. Selv har jeg min klinik i Tommerup, tæt på Odense.
Jeg tilbyder både individuel terapi, og samtaler hvor f.eks begge forældre kan være med i det terapeutiske arbejde. Når man er forælder eller anden pårørende, er det vigtigt at kunne få en dybere forståelse af hvad der sker, både hos éns pårørende og hos sig selv.
Det kræver trygge rammer at åbne op for det man står midt i, og jeg er optaget af at hjælpe mennesker til at kunne se flere nuancer i de svære udfordringer.
Psykoterapeut
Som psykoterapeut med speciale i at hjælpe dig der er forælder, søskende eller pårørende til en med en psykisk sygdom, har jeg en særlig indsigt og forståelse for hvad det er for en hverdag du oplever.
"Vi er alle eksperter i, hvad der er det rigtige for os, men i svære perioder kan det være godt at have én ved siden af at gå vejen sammen med.
Én der støtter til at finde andre nuancer i fortællingen, end den man selv kan se."
Individuel psykoterapi
For rigtig mange pårørende, er den proces der sker også en personlig udvikling, og det kan være meget hjælpsomt at få øje på alt det man allerede har udviklet, samtidig med at man kan opdage nye handlemuligheder.
Jeg tilbyder derfor et psykoterapeutisk forløb med individuel psykoterapi til dig der har brug for at arbejde med dig selv som menneske og det du er optaget af som pårørende.
Hvad koster psykoterapi?
Prisen for psykoterapi i Odense varierer typisk mellem 700-1000 kr. pr. session. Hos mig koster en session af 1 time 745 kr. Det er vigtigt at forstå, at prisen ikke kun dækker selve samtalen, men også den tid, terapeuten bruger på forberedelse, rapportskrivning og supervision.
Derfor svarer én session ofte til omkring 2 timers arbejde for terapeuten. Denne investering i din mentale sundhed kan være afgørende for at finde indre ro.
Sådan vælger du den rigtige psykoterapeut
Når du skal vælge en psykoterapeut i eller omkring Odense, er det vigtigste, at du føler dig tryg og tillidsfuld i relationen til terapeuten. En god relation i en psykoterapeutisk praksis er afgørende for et vellykket forløb, da det kan være svært at åbne op og vise sine sårbare sider, hvis man ikke føler sig tryg.
Jeg anbefaler, at du mærker efter, hvordan du har det med den terapeut, du overvejer at starte hos. En god kemi og en følelse af tryghed kan gøre en stor forskel i din terapeutiske rejse.
Medlem af Dansk psykoterapeutforeningen – MPF
Som medlem af Dansk Psykoterapeutforeningen (MPF) har jeg gennemgået en omfattende og godkendt psykoterapeutisk uddannelse, der sikrer, at jeg har de nødvendige kompetencer til at hjælpe dig. Medlemsskabet er en garanti for, at jeg arbejder efter høje professionelle og etiske standarder.
MPF’s etiske retningslinjer sikrer, at jeg altid handler i din bedste interesse og tilbyder en tryg og sikker ramme for terapien. Dette medlemskab betyder også, at jeg løbende opdaterer mine færdigheder og viden, så jeg kan tilbyde den bedst mulige støtte i dit terapeutiske forløb. Psykoterapi hos en MPF-godkendt terapeut giver dig sikkerhed for kvalitet og professionalisme i behandlingen.
Om mig
Du kan læse mere om mig og hvordan jeg arbejder som psykoterapeut, og min erfaring med at hjælpe mennesker der er pårørende til en der psykisk sårbar eller er psykisk syg. Jeg tilbyder psykoterapi til mennesker der ønsker hjælp til den svære livssituation det kan være at være pårørende.
Mit mål er at støtte dig, så du kan finde indre ro og skabe en hverdag hvor du kan trives.