Bedsteforældre er dobbeltramt

På den måde kan man som bedsteforælder være dobbeltramt. Man er bekymret for sit barnebarn, samtidig med at man ser sit eget barn være påvirket, bekymret og måske magtesløst over for det, der sker.

Og ofte står det ikke kun på i en kort periode. Det kan være en situation, der fylder i familien over lang tid.

Det kan give mange tanker, følelser og bekymringer – og det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper.

Hvordan hjælper jeg bedst?

Som bedsteforælder kan det være svært at vide, hvad man skal gøre.

Måske er du tæt på familien og er en stor del af den hverdag, der er blevet svær. Måske hjælper du, lytter og forsøger at være der, samtidig med at du selv kan være bekymret, ked af det eller magtesløs.

Måske bor du længere væk og hører mest om, hvordan det går. Så kan det være svært ikke at kunne se med egne øjne, hvad der foregår, og samtidig svært at vide, hvornår og hvordan du bedst kan hjælpe.

Og nogle bedsteforældre oplever, at kontakten til barnebarnet bliver mindre eller helt forsvinder i en periode. Måske fordi barnet eller den unge isolerer sig, eller fordi det simpelthen er for svært at være sammen med andre.

Det kan være meget sorgfuldt.

Man kan savne sit barnebarn, samtidig med at man er bekymret for, hvordan barnet har det. Man kan være ked af det på sit barns vegne og samtidig være usikker på, hvad man selv kan gøre.

Når det hele fylder

Som bedsteforælder kan man komme til at bruge meget energi på at tænke over, hvad man siger og gør.

• Gør jeg det rigtige?
  
  
• Skal jeg blande mig mere – eller mindre?
  
  
• Hvordan kan jeg være der for mit barn?
  
  
• Hvordan kan jeg være der for mit barnebarn?
  
  
• Og hvor går grænsen for, hvad jeg kan gøre?
  
  
• Når man står i en situation, der er svær over lang tid, er det helt forståeligt, hvis man også selv bliver påvirket. Man kan opleve angst, bekymring, sorg, magtesløshed, skyld eller mange andre svære følelser.

Det betyder ikke, at man gør noget forkert. Det betyder, at man står i noget, der er svært.

Det kan give mening at tale med nogen

Som bedsteforælder kan man måske tænke, at det er ens barn og barnebarn, der har brug for hjælp – og at man derfor ikke selv bør fylde.

Men det er lige så forståeligt og giver god mening, at du har brug for et sted, hvor der også er plads til dig.

I en psykoterapeutisk samtale kan vi sammen se nærmere på det, du står i. Vi kan skille tingene ad, så det bliver mere tydeligt, hvad der sker i dig, hvad du kan have indflydelse på, og hvordan du kan være i relationen til dit barn og barnebarn uden at miste dig selv.

Du behøver ikke have et bestemt problem eller vide præcis, hvad du har brug for hjælp til.

Nogle gange kan det første skridt være at få lov til at fortælle, hvordan det egentlig er at stå ved siden af og være bedsteforælder, når ens barn og barnebarn har det svært.

Du er også pårørende. Og der må også gerne være plads til dig.