Søskende som pårørende

Når et barn eller en ung har en psykisk sårbarhed eller sygdom, rammer det hele familien. Selvom forældrene gør alt, hvad de kan, vil fokus helt naturligt være på den, der er ramt.

Det kan være svært at undgå, at det også sætter sine spor hos familiens andre børn. Jeg oplever, at forældre ofte har mange tanker og bekymringer for, hvordan deres andre børn trives, når så meget i familien kommer til at handle om den, der er syg.

Når ens søskende fylder meget

En ung kvinde, som er vokset op med en søster med psykisk sygdom, beskriver sin oplevelse sådan:

”Min ungdom blev i høj grad defineret af min syge søster, og næsten alt, hvad jeg gjorde, drejede sig om at træffe de rigtige beslutninger af hensyn til hende. Da min søster fik det bedre og kunne fungere "uden mig", følte jeg pludselig, at jeg stod i en situation, hvor jeg ikke længere kendte mig selv.

Jeg følte, at min identitet var blevet at være hendes støtte. Det var her ensomheden og identitetskrisen virkelig ramte mig for første gang. Det var utroligt svært, og ikke noget jeg talte højt om, for jeg tænkte, at det var nu vores familie skulle have det godt igen..” Citat fra ung kvinde.

Det giver god mening, at der kan være brug for at arbejde med de påvirkninger, man som søskende kan blive ramt af. Jeg hører børn og unge fortælle om mange af de samme følelser og oplevelser.

Jeg har haft unge voksne i terapi og i gruppeforløb, som er vokset op med en søskende med psykisk sygdom. De har haft en barndom eller ungdom præget af bekymringer, afsavn og mange svære situationer og tanker, som de ofte har tumlet med alene.

Når man tilpasser sig familien

Søskende vil, som noget helt naturligt, forsøge at samarbejde om at få familien til at fungere bedst muligt. I det samarbejde kommer mange til at sætte egne grænser og behov til side.

Nogle bliver mindre synlige og trækker sig tilbage. Andre reagerer ved at blive vrede eller mere udadreagerende. Begge dele kan være måder at forsøge at håndtere de vilkår, man står i.

De søskende, jeg møder, kan fortælle om, hvordan de gennem kortere eller længere tid i deres barndom og ungdom på forskellige måder har forsøgt at tilpasse sig situationen og vilkårene i familien.

Det er vigtigt for mig ikke kun at se på, hvad disse vilkår kan have været svære ved. Søskende udvikler ofte også mange færdigheder og ressourcer i forsøget på at få hverdagen og familien til at fungere. Det kan være selvstændighed, empati og en stor situationsfornemmelse.

Nogle af disse færdigheder kan være værdifulde at have med sig videre i livet. Samtidig kan det være vigtigt at opdage, hvis man er kommet til at bruge dem på en måde, hvor man hele tiden tager ansvar for andre og tilsidesætter sig selv.

Der kan have været mange og måske voldsomme konflikter eller situationer, som stadig fylder for den, der har været tilskuer. Der kan også have været konflikter, som søskende kan have en følelse af selv at have været en del af eller genstand for.

Når egne behov bliver sat til side

Mange unge kan godt se og mærke, at deres forældre gør, hvad de kan. Alligevel kan de opleve et stort savn efter at blive set og hørt.

Et savn efter et mere almindeligt familieliv, hvor der er plads til alle, og hvor hverdagen ikke hele tiden skal struktureres efter ét barns behov.

Det kan handle om at ønske, at familien kan følges til noget i stedet for at dele sig. At de aftaler, man laver, faktisk kan blive til noget. Eller at man kan regne med, at ens forældre har mulighed for at hjælpe, når man selv har brug for det.

Nogle søskende fortæller også, at de er blevet meget forskrækkede over den ramtes reaktioner og adfærd, som indimellem eller ofte kan være uforklarlig og voldsom.

Skyldfølelse og ansvar

Jeg hører unge fortælle om skyldfølelse i forbindelse med, at deres søskende er blevet syg. Det kan være skyldfølelse over at have sagt noget, der udløste en konflikt, over ikke at have været i stand til at hjælpe sin søskende nok eller over at have lyst til at opfylde egne behov.

Nogle kan også få skyldfølelse over selv at være raske.

Børn og unge kan samtidig føle, at de bør hjælpe deres forældre mere, fordi de kan se, hvor meget forældrene har at gøre med at hjælpe deres søskende.

De kan derfor komme til at gå rundt i et konstant beredskab, fordi de ikke ved, hvornår og hvordan den næste konflikt rammer – forældrene, dem selv eller hele familien.

Når man mister kontakten til sig selv

Nogle søskende oplever, at barndommen og ungdommen med disse vilkår senere får betydning for deres eget liv. De kan have svært ved at mærke, hvem de selv er, fordi de ofte har måttet overskride egne grænser og tilsidesætte egne behov for at tage hensyn til alle i familien.

Nogle oplever først som unge voksne eller senere i livet, at de får det svært. De kan udvikle angst eller depression eller blive i tvivl om deres eget værd.

Måske ved du ikke præcis, hvad der er svært, eller hvad du gerne vil arbejde med. Mange har blot en fornemmelse af, at noget i dem selv ikke føles rigtigt. Det er meget almindeligt.

En ung kvinde sagde en dag til mig:

”Jeg har det ikke så godt, men jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man kan få det anderledes og bedre.”

Det kan være et vigtigt sted at begynde.

Det er også vigtigt at få øje på det, du har med dig

De vilkår, man vokser op under, kan have været svære og belastende. Men de kan også have været med til at udvikle færdigheder og ressourcer.

Jeg taler derfor også rigtig meget med de unge om de færdigheder, de har udviklet. Det kan være selvstændighed, empati og en stor situationsfornemmelse. Det kan være hjælpsomt at få øje på, at disse færdigheder også rummer vigtige ressourcer.

Samtidig skal man ikke nødvendigvis blive ved med at bruge sine stærke sider på en måde, hvor man selv forsvinder. Det kan være vigtigt at lære også at mærke egne behov og give sig selv plads.

Det er så vigtigt, at søskende får plads og rum til at mærke egne grænser og behov, så de kan udvikles og trives, mens deres søskende får den hjælp, de har brug for.

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

I terapien hjælper jeg dig med at gå på opdagelse i og være nysgerrig på, hvad du har brug for og har lyst til.

Vi kan sammen arbejde med, hvordan det var at være dig i fortiden, hvordan noget af det, du har med dig til nutiden, kan fylde og måske gøre hverdagen svær, men også med hvilke håb og drømme du har for fremtiden, og hvad der skal til, for at de kan blive mulige.

Vi kan arbejde med særlige episoder eller situationer, der har fyldt eller stadig fylder for dig, og undersøge, hvilke virkninger de har haft, og hvordan de fylder i dit liv i dag.

Det er af stor betydning at kunne skabe mening i noget, der ellers kan virke meningsløst. At kunne se og forstå meningen med både egne og andres reaktioner kan have stor betydning for, hvordan man kommer videre i sit liv.

Plads til dine egne tanker og behov

I terapien taler vi blandt andet om dine egne grænser og behov.

Måske har du haft tanker som:

• Mine forældre har så meget at gøre med at hjælpe min søskende, så jeg vil ikke ”forstyrre” dem med mine tanker eller problemer.
• Jeg forstår godt, at mine forældre har meget at se til, men jeg længes så meget efter, at de også ser mig og har tid til at være sammen med mig.
• Jeg er rigtig bange for, at der sker noget med min søskende.
• Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, når min søster eller bror bliver så rasende. Det gør mig bange.
• Jeg får skyldfølelse, når jeg bliver vred på min søster eller bror og føler, at de tager noget af min barndom fra mig.

Du behøver ikke på forhånd vide præcis, hvad du gerne vil arbejde med. Vi kan begynde dér, hvor du er, og sammen blive klogere på, hvad der er vigtigt for dig.

Når det også skal kunne mærkes i familien

På sigt kan terapien også hjælpe dig med at få talt med dine forældre om, hvad der har været svært, og hvad der vil være hjælpsomt, at de støtter dig med nu.

Mange søskende kan have en oplevelse af at være usynlige i familien. Derfor kan det være vigtigt at få talt om, hvordan forældrene kan hjælpe hele familien med at skabe plads – også til de børn, der ikke er syge.

Det kan være en vigtig del af at finde tilbage til sig selv og få mulighed for at leve sit eget liv.