Forældre til psykisk sårbare eller syge børn og unge

Hvad søger forældre ofte hjælp til?

At opleve, at ens barn eller unge menneske mistrives, er psykisk sårbart eller bliver syg af en psykisk lidelse, kan være meget svært og smerteligt.

Det kan være sårbarheder eller sygdom med mange forskellige udtryk som angst, depression, spiseforstyrrelse, autisme, ADHD eller andre diagnoser. Det kan også være, at barnet ikke har en diagnose, men at både forældre og skole oplever, at barnet mistrives og har svært ved at få en almindelig hverdag til at fungere.

Som forælder vil man helt naturligt have mest fokus på, hvordan barnet har det. Ens egne behov kommer let bagerst i rækken af behov, der skal dækkes.

Man kan måske tænke:

Har jeg det mon selv ”dårligt nok” til at få hjælp, når mit barn har det så dårligt?

Men når man skal kunne være der for et andet menneske gennem en svær tid, kan det være nødvendigt selv at få hjælp og støtte til at kunne blive ”stående”.

Alt for mange forældre udvikler selv stress, må sygemelde sig eller mister deres arbejde, fordi de gennem lang tid har været under et voldsomt pres og samtidig oplever sig alene med det.

Forældre, jeg taler med, kan fortælle om, hvordan de føler sig magtesløse, fordi deres ellers velfungerende barn på kort tid ændrer adfærd. En adfærd, de har svært ved at forstå og forholde sig til.

Andre fortæller om en hverdag med et ungt menneske, der måske er ramt af en spiseforstyrrelse, og hvor de ikke ved, hvordan de skal forstå det eller handle på det.

For nogle er deres unge menneske alvorligt syg eller måske indlagt. Forældrene kan føle sig fortabte, magtesløse, ramt af skyldfølelse og være fyldt med spørgsmål:

• Hvad har jeg gjort, siden mit barn har det så dårligt?
• Hvad er det, jeg og vi ikke har set?
• Hvordan kan vi nogensinde få vores normale liv tilbage?
• Hvorfor ser vi som forældre så forskelligt på det, og hvad skal vi stille op?
• Hvad med vores andre børn – hvordan passer vi på dem?

Nogle forældre har brug for hjælp til at udholde og rumme, at deres unge menneske plages af selvskade, selvmordstanker eller måske har gjort selvmordsforsøg.

Når et barn har så svære tanker, kan det ændre hele strukturen og systemet i familien. Forældrene kan blive handlingslammede og – helt forståeligt – meget angste og utrygge.

Som pårørende kan man blive bange for, at det, man siger eller gør, udløser flere selvmordstanker eller forsøg. Det kan påvirke måden, man er sammen på, og oplevelserne kan være traumatiserende.

Forældre kan have brug for hjælp til:

• At få større indsigt i, hvad der kan være på spil for deres barn eller unge menneske, der begynder at mistrives eller er syg.
• At kunne overskue en ellers kaotisk hverdag med et sygt barn.
• At passe på familiens andre børn.
• At kunne dele og rumme svære følelser som magtesløshed, angst, utryghed, skyld og sorg.
• At få øje på de små skridt, der sker, og få støtte til, hvordan og hvilke nye der skal tages.
• At genopdage egne behov og grænser.
• At forstå, hvorfor man ikke nødvendigvis føler sig glad, selvom ens barn får det bedre.
• At få øje på egne drømme for fremtiden og på, hvad der skal til, for at de kan blive virkelige.

I akutte perioder kan der være brug for hjælp til:

• At turde dele tanker og følelser efter voldsomme oplevelser omkring ens barn eller ung.
• At få øje på alt det, man gør, selvom man ikke selv oplever det.
• At bede om den hjælp, man har brug for fra systemet.
• At få bedre overblik over retningen i en meget kaotisk periode.
• At holde fast i håbet.

Mine erfaringer

Gennem mine egne erfaringer og mine mange samtaler med forældre til børn med særlige behov og forældre til alvorligt syge og indlagte børn ved jeg, hvor meget ens liv kan blive fyldt med svære bekymringer, magtesløshed, skyldfølelse og tanker om fremtiden.

Jeg ved, hvor stor en sorg det kan være at se sit barn eller unge menneske kæmpe med svære tanker og opleve, at ens barn virker helt forandret.

Jeg ved også, hvor megen kropslig uro man kan opleve, når både krop og sind er påvirket og på konstant overarbejde.

Derfor ved jeg, hvor vigtigt det kan være, at man som forælder selv får hjælp til at kunne være i det store pres over længere tid.

Meget ofte er familierne, jeg møder, i et sygdomsforløb over længere tid. Fokus er naturligt rettet mod den, der er ramt, men det er lige så vigtigt at prioritere hjælp og støtte til sig selv som forælder og til resten af familien.

At få hjælp kan være med til at holde fast i noget af det normale i hverdagen og livet, så godt det er muligt.

En forælder sagde, ”min søn har fået det meget bedre, men jeg er ikke glad, og jeg er bange for at det ikke bliver ved med at gå godt.” 

Det giver rigtig god mening. Et nervesystem, der har været presset gennem lang tid, falder ikke nødvendigvis til ro, bare fordi situationen begynder at blive bedre.

Der kan være brug for hjælp til at forstå, hvorfor man reagerer, som man gør, og til at holde fast i de nye, gode skridt.

Jeg kan hjælpe med:

Først og fremmest vil jeg hjælpe med at skabe mere ro i nervesystemet. Det kan både være gennem kropslige små øvelser, men også ved at hjælpe med at skabe overblik over en kaotisk hverdag, så det næste skridt, der skal tages, bliver mere synligt og overskueligt. Jeg hjælper med at få øje på de små skridt, dét er dem der er vejen til udvikling fremover.

Først og fremmest vil jeg hjælpe med at skabe mere ro i nervesystemet.

Det kan både være gennem små kropslige øvelser og ved at skabe overblik over en kaotisk hverdag, så det næste skridt bliver mere synligt og overskueligt.

Jeg hjælper med at få øje på de små skridt. Det er dem, der over tid kan være med til at skabe udvikling.

Jeg kan også hjælpe forældre i en meget akut fase, hvor der er brug for støttende samtaler om de svære spørgsmål, der er på spil lige nu og her.

Mange forældre oplever en stor sorg over, at deres barn eller unge menneske ikke kan leve det almindelige liv med de fællesskaber, de gerne ville have.

Det er så smerteligt at mærke sorgen, og for mange er det hjælpsomt at være sammen med nogen i den.

Det vi kan dele – kan vi hele.

At være nysgerrig på sorgen kan hjælpe med til, at den bliver lidt lettere at bære.

At være nysgerrig på sorgen kan være med til, at den bliver lidt lettere at bære.

I mange forløb kan forældrene have en oplevelse af, at deres barn eller unge menneske er blevet en anden. De kan savne de ”vidunderligheder”, som de kendte fra før, og opleve, at de for en tid er blevet skjult af sygdommen.

Jeg hjælper forældrene med fortsat at være opsøgende og nysgerrige på det, der måske ligger bag sygdommen. At få øje på barnets styrker og ”vidunderligheder” kan være betydningsfuldt for både forældre og barn.

Jeg hjælper også forældre med at arbejde med oplevelser og episoder fra sygdomsforløbet, som efterfølgende påvirker deres hverdag på en svær eller uhensigtsmæssig måde.

Når man er forælder til et psykisk sårbart eller sygt barn, kan ens egne behov gennem lang tid være nødt til at vige for barnets eller andre børns behov.

Med tiden kan man miste fornemmelsen af, hvad man selv har brug for, og hvor ens egne grænser går.

Jeg hjælper derfor forældre med igen at opdage, mærke og undersøge deres egne behov og grænser – og med at finde ud af, hvilke behov og grænser det er muligt at følge lige nu.

At finde håb igen

At miste håbet er helt almindeligt for de forældre, jeg møder, og det kan være meget smerteligt.

I perioder kan jeg være et ”vikarierende håb” for nogle forældre. Jeg kan bære håbet for dem, indtil de igen selv kan bære det.

Mange forældre kan også over tid miste eller glemme deres egne drømme for livet.

Det kan være vigtigt og hjælpsomt igen at mærke, at der ude i fremtiden stadig kan være drømme, der kan vækkes, og et liv, der skal leves.

Praktisk

For mange forældre kan det være svært at overskue eller i praksis at komme afsted til samtaler. Der er måske allerede mange ting, der skal holdes styr på, og derfor kan det være svært at finde plads til sig selv.

Jeg tilbyder derfor at komme til dig/jer eller at tale sammen online.